Rekruttering

Hos Locator har vi både tiden og ekspertisen til at gøre en forskel, når det handler om at finde den rette medarbejder til din virksomhed.

Måden vi gør det på, er enten ved et besøg hos dig eller over telefonen, hvor vi gennemgår både stillings- og personprofilen.

Herefter finder vi en række kandidater, hvor kvalifikationer og motivation er i overensstemmelse med dine behov. Vi ser naturligvis også på de menneskelige ressourcer, da kemien efter vores opfattelse spiller en meget væsentlig rolle i forhold til en langtidsholdbar ansættelse.

Vi har en omfattende og opdateret kandidatbank som vi først screener, derefter opslår vi en annonce og behandler løbende ansøgninger. Vi afholder de relevante samtaler, test og referencetjek. Herefter sorterer og grupperer vi kandidaterne og præsenterer dig for kandidater, som efter vores vurdering vil passe bedst til dig. Ud fra din gennemgang og vurdering får du den sidste og afgørende samtale med kandidaten.

Ved fastansættelse af kandidaten tilbyder vi en garanti på 3 måneder. Hvis kandidaten fagligt ikke lever op til dine forventninger, eller opsiger stillingen på eget initiativ inden for de første 3 måneder, sørger vi for en genplacering uden beregning.

Vi arbejder ud fra konceptet ”no cure-no pay”, hvilket for dig betyder, at hvis vi ikke finder den rette medarbejder – så koster det dig ingenting!